onsdag den 4. januar 2017

Nyt år - nye aftaler - nye håb - nye skuffelser.

Så blev 2017 skudt igang. Nogle steder med mere fyrværkeri end andre steder. Nogle steder med flere skader end andre. De sædvanlige taler fra regent og minister. Masser af udsalg og nytårskure osv. osv.

Der er ikke meget der har ændret sig siden sidste nytår. Kun årstallet og kroppens tegn på det uundgåelige fordærv som langsomt sniger sig ind viser en lille afvigelse siden sidst.

Spørgsmålet om et nytårsforsæt trænger sig altid på og hvad det skal indeholde, hvor man jo så som regel ikke når ret langt ind i det nye år, før man svigter det eller ikke længere "har tid" til det.

Jeg har derfor det nytårsforsæt at jeg ikke vil have et nytårsforsæt. På den måde kan jeg ikke komme til at bryde det. 😉

Lad os se hvor meget det bliver til på bloggen i 2017. 2016 var pause-år på bloggen. Måske der kommer lidt videoer fra mit dashcam i bilen. Det kan jo være der bliver filmet noget vanvittigt, skræmmende, sjovt eller overraskende foran bilen.

Håber i hvert fald at 2017 bliver bedre end 2016. Først d. 31/12 2017 ved jeg om jeg er blevet skuffet hvad det angår.

torsdag den 5. november 2015

Regnskab fra indsamlingen.

I forbindelse med indsamling i efteråret 2014 offentliggøres regnskabet hermed:

Oplysninger om indsamlingen
Indsamlingsnævnets j.nr.: IN-nr.: 00639                               
Indsamlers navne:            Susan Andersen, Palle Andersen, Birthe Marie Clausen Møller
Indsamlingsperiode:         11. sep. 2014 – 31. okt. 2014

Oplysninger om indtægter og udgifter
Indkomne bidrag
kr. 7575,-
- Udgifter
kr. 1000,-
Indsamlingsresultat
kr. 6575,-

                                                         
                                                         




Udgifterne ved administrationen af indsamlingen skal være specificerede, jf. § 8, stk. 1, i bekendtgørelse om indsamling m.v. af 27. juni 2014.

Specifikation af udgifterne: 
Specifikation af administrationsudgift
Beløb
Administrationsgebyr til Indsamlingsnævnet for opstart af indsamlingen. Betalt d. 26. sep. 2014
kr. 1000,-
I alt
kr. 1000,-

Anvendelse af overskud:

Anvendelsen af overskuddet skal være specificeret, jf. § 8, stk. 1, i indsamlingsbekendtgørelsen.
Overskuddet (indsamlingsresultatet) er anvendt til:
Specifikation af anvendelsen af overskud
Beløb
Tandlægeregning nr. 1 af 4 af d. 17. marts 2015
kr. 632,08
Tandlægeregning nr. 2 af 4 af d. 7. april 2015
kr. 2265,85
Tandlægeregning nr. 3 af 4 af d. 21. april 2015
kr. 1430,96
Tandlægeregning nr. 4 af 4 af d. 27. maj 2015
Kr. 250,-
Regning for tandproteser af d. 24. juni 2015
Kr. 19.990,-
I alt
kr. 24.568,89

tirsdag den 3. november 2015

Få nu tændt det lys!

Hvor er det dog utroligt ofte, at man i de mørke timer møder bilister, der er så blinde, at de ikke kan se, at deres kørelys med LED eller 21 watt pærer foran på bilen ikke kan lyse hverken vejen foran dem tilstrækkeligt op eller tydeliggøre reflekser på 300 m afstand som det påbudte nærlys kan.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man med god samvittighed kan køre bil og så mene man har tilpas overblik.

Jeg mistænker, at man er vant til at der er lys på bilen og derfor i de tidlige morgentimer ikke gider at være vågen nok til at tage sig af det. Måske samme dovenskabsprincip der gør, at man ikke orker at blinke når man nu holder i en venstresvingsbane og dermed har indikeret nok overfor omverdenen at man skal dreje til venstre?

Når jeg bliver trafikdiktator i Danmark, så skal biler med særskilt kørelys have godkendt lyssensor til aktivering af nærlyset når mørket falder på som det allerede findes på de større biler med kørelys der ikke er nærlyset. Desuden skulle nærlyset automatisk tænde når man overskrider 100 km/t, så man på motorvejen ikke bliver overset. Endvidere skal bilerne have regnsensor til aktivering af vinduesviskerne, hvor nærlyset tændes, når regnsensoren får vinduesviskerne til at køre uden interval, hvor sigtbarheden udenfor bilen er så dårlig, at det svage kørelys ikke altid er let at se.
Og så skal det være forbudt at baglygterne er slukkede på bilen når motoren er tændt. Det er forsvindende lidt man spare i brændstof ved at baglygterne er slukkede. Og er man en langsomt kørende bilist i regnvejr, mørke og med slukkede baglygter fordi han/hun er for træt til at tænde nærlyset, så skal der ikke ret meget til før der skal bydes den i bagenden tilkomne uventede gæst på en kop Gevalia.

Få nu tændt det lys!

tirsdag den 22. september 2015

I Aarhus Ø står flygtningestrømmen i skyggen af røgen fra Mols-Linien.

I Aarhus taler man ikke så meget om flygtningestrømmen fra Syrien, hvis man bor i de nye fornemme huse på havnefronten i bydelen der nu hedder Aarhus Ø (eller burde det hedde E for "East," da Ø jo ikke er så internationalt som "Aa" i Aarhus?)

Beboerne er nemlig bange for, at de store skibe i havnen, i særdeleshed dem fra Mols-Linien, forurener så meget at beboernes sundhed er i fare.

Tillad mig at knytte et par kommentarer til dette:

For det første:
Da man stod i lejligheden ved første fremvisning, må man da have set udsigten til havnen og med ekstrem stor sandsynlighed have set de flydende tingester der kaldes skibe ligge langs kajkanten og måske endda have set nogle af dem sejle aktivt med røg op af skorstenen?
Skulle man på det tidspunkt ikke have sagt nej tak, hvis man i dag er en af de højtråbende?
Man har i mine øjne købt som beset og kan derfor svært brokke sig efterfølgende.

For det andet:
Pro-sidens måling af forurening er foretaget, som vist på TV, på kajkanten mens en stor færge sejler forbi.
Er det meget svært at forestille sig de tal der kommer ud af den måling?
Skal man samtidig forvente nøjagtig samme måling på sin altan eller i sin lejlighed uanset hvilken lejlighed man bor i på havnefronten?
Hvad viser målinger på altanerne og i lejlighederne?
Hvad skal man gøre, hvis man bor ud til en stærkt trafikeret vej, med både tung trafik og flere buslinjer der passerer i døgndrift?
Hvor meget mon en forbifart af en Mols-Linie færge forurener i forhold til trafikken i den indre by?
Hvor mange minutter/timer/dage/uger svarer det til?

For det tredje:
Et interview med et ægtepar der lever det meste af året i Tyrkiet, og samtidig udtrykker sine bekymringer over at bo i et så utrygt miljø et par måneder om året er i mine øjne fejlslagen journalistik.
Var det virkelig de eneste de kunne få i tale?
Egentligt utroligt heldigt at de fangede ægteparret mens de var i landet.

Nu råbes der om partikelfiltre på Mols-Liniens færger. Jeg synes det kunne være interessant at se, hvad man i løbet af en måned ville måle af partikler på altanerne inden der kom partikelfiltre på skibene og hvor meget der kunne måles hen over en måned efter partikelfiltrene er monteret.

Mon ikke forskellen vil være minimal?

torsdag den 18. december 2014

Spar penge på at skifte bank - men...

Nu har jeg flere gange læst på mybanker.dk, at man kan hente gode besparelser på renteudgifter ved at skifte bank.

Men hvor er det dog frustrerende at sande, at man bare ikke kan skifte bank når man har lyst som mybanker antyder.

For jeg og familien er så uheldig at bo i en andelsforening, der i 2007 indgik en renteswapaftale med Danske Bank, hvor vi iøvrigt selv er bankkunde og endda i selvsamme afdeling som renteswapaftalen er lavet med. Denne renteswap gør, at den samlede "husleje" vi betaler hver måned stiger med gennemsnitlig kr. 250,-/md om året.

Det vil med andre ord sige, at jeg, som offentlig ansat og dermed ikke får lønstigninger der kan overstige disse huslejestigninger, kommer i en værre og værre situation som årene går. Hvis vi skal sælge, kan vi kun sælge andelen til én krone, hvilket vil give os et kæmpe underskud i forhold til andelsboliglånet, hvor vi så umuligt ville kunne have råd til en husleje et andet sted, på grund af den medfølgende gæld.

Når jeg så øjner chancen for en meget fordelagtig rente ved et bankskifte, hvor vi kan for et markant øget månedlig rådighedsbeløb, ja så bliver vi nærmest jaget væk med høtyve og fakler fra de banker vi ønsker at skifte til, når de ser vi sidder i en andelsforening med en renteswapaftale. Og det selvom det i forhold til de renteswap-typer der findes er en "mild" udgave vores forening har.

Danske Bank er på ingen måde interesseret i at hjælpe os i vores situation. Og det selvom de tjener minimum 2 mio. om året på renteswap-aftalen. Vi kan dog uden problemer få lov til at få rentestigninger på vores andelsboliglån, hvor de så "bekymrer" sig over vores rådighedsbeløb. Utroligt at de ikke selv kan se den for mig meget åbenlyse sammenhæng.

Og mybanker svarrer ikke på mine henvendelser om at man ikke kan skifte bank så let som de antyder. Konfliktsky?

tirsdag den 25. november 2014

Nu begynder reaktionerne på sundhedsbesparelserne at vise sit grimme ansigt.

I lang tid har plejepersonalet på landets sygehuse gjort opmærksom på, at vedvarende besparelser på sundhedsområdet vil koste menneskeliv.

Nu har TV2 netop vist et par eksempler på, hvordan et sundhedssystem, der bedst kan betegnes som økonomisk anorektisk, ikke længere kan sikre rette diagnoser i tide til bl.a. kræftpatienter, med deraf følgende fatale konsekvenser.

Men er det så underligt at dette sker?

Hvordan skal regnestykket gå op, når eksempelvis en unavngiven røntgenafdeling i Danmark netop har fået at vide, at dens økonomiske rådighedsbeløb for 2015 bliver beskåret med 8 % og samtidig får at vide at produktionen skal øges med 2,5 %?

Hvem er det, der i deres raske forstand mener, at dette regnestykke kan gå op?

Politikere skriger på hurtigere diagnoser, men vil alligevel ikke yde den nødvendige økonomi til formålet. For hvor skal pengene komme fra?

Som i en hver anden husholdning hvor pengene er små, må man se på nødvendige udgifter og luksusudgifter. Hvad kan man med fornuft sige er mere værd end menneskeliv? Spørgsmålet burde ikke være svært at svare på. Men hvis man som politiker ikke har et helbredsmæssigt problem at slås med i sit privatliv, ja så sker der nok ikke så meget.

Måske ville der ske en forbedring af sundhedssystemet, hvis man begyndte at fraktionere politikeres løn, så en del af lønnen blev bestemt af hvor velfungerende et sundhedssystem vi har?

Jeg ved godt det ikke er en "bare lige" -tjans at få det til at fungere. Men at tilføre mindre nærring end den tærring der er af ressourcerne i sundhedssystemet er en langsom dødsdom. Både for patienterne og personalet.

torsdag den 30. oktober 2014

Indsamlingen er slut - Tak til alle der har doneret.

Indsamlingen er nu slut.

Tusinde mange tak til alle bidragsyderne.

torsdag den 11. september 2014

Findes der godhjertede danskere med en 10'er tilovers?

Jeg søger godhjertede danskere der har en lille gylden 10'er i overskud så min kone kan få en ny hjerteklap.

Det lyder måske lidt underlig, så derfor lidt forhistorie.

Min kone fik for et par år siden udført en operation, hvor en af hendes hjerteklapper blev repareret. Desværre havde det ikke den langsigtede gode effekt som forventet, hvorfor hun nu skal have en helt ny hjerteklap i stedet for. Det er der som sådan ikke noget problem i.

Problemet opstår i forbindelse med undersøgelsen af tandstatus. Det kan måske lyde lidt mærkeligt at man skal have undersøgt sine tænder i forbindelse med en hjerteoperation. Men det hænger sammen med, at der er op til 30 % forøget risiko for infektion i hjertet ved en hjerteoperation, hvis tænder ikke har en tilfredsstillende status. Min kone har efter tandundersøgelsen fået at vide, at de udbedringer af tænderne der skal laves inden hjerteoperationen kun dækkes med ca. 1/3 af kæbekirurgerne. Resten af regningen står vi så selv med. Kæbekirurgerne udfører kun det allermest nødvendige, hvor følgerne af deres indgreb er for egen regning, samtidig med andre ting de ikke vil/må lave i henhold til de gældende regler hos dem.

Vi har desværre ikke pengene til dette. Min kone er førtidspensionist, men kan ikke få støtte/hjælp af kommunen, da jeg i mit job som radiograf tjener for meget i forhold til de kommunale tilskudsregler. Det paradoksale er, at når vi så spørger i banken om et lån, så er meldingen: "Vi kan desværre ikke låne jer penge, da jeres månedlige rådighedsbeløb er for lavt."

Så vi får i følge kommunen for mange penge til at kunne få støtte, men har ikke penge nok til et lån i følge banken. Hvis vi kun betaler vores faste udgifter i tre måneder og altså hverken køber mad, tøj eller medicin i de tre måneder har vi lige nøjagtig pengene. Men det er jo temmelig urealistisk.Og hjerteoperationen er sat til oktober 2014. Så vi kan ikke engang nå at sulte os til de penge der skal bruges.

Derfor søger jeg nu nogle danskere med hjertet på rette sted og forhåbentligt med kr. 10,- til overs, der vil donere denne lille gyldne mønt (gerne mere) til min kones og vores 10-årige tvillingers mors tandbehandling så hun kan få sig en ny hjerteklap. Jeg er ikke så stolt af at skulle bede om sådan en donation. Men hellere bede om hjælp til tandbehandling end til en begravelse.

Jeg håber at mit mål er realistisk og at en 10'er i donation (eller mere) ikke skader nogen, hvor det derimod kan hjælpe vores lille familie. Mon det er muligt?

Hvis nogen skulle have en anden ide eller viden om andre og mindre kendte tilskudsformer hører jeg gerne om dette.

På forhånd og af hjertet tak.

lørdag den 26. juli 2014

Racisme - eller er det?

Jeg hørte i dag en selverklæret muslim sige til en dansker:

"Det er bare fordi jeg er muslim du siger sådan din lede racist."

Jeg ved ikke hvad der blev sagt og eller lå forud for udbruddet.

Men lad mig lige slå en ting fast. Og dette er hverken til støtte eller forsvar for nogle af parterne. At være muslim er en trosretning ligesom det at være kristen eller buddhist eller katolik osv. Det har intet at gøre med racisme, der er de ideologier som mener, at mennesker kan rangordnes i forskellige grupper efter "race", således at nogle menneskegrupper er andre fundamentalt overlegne.

Muslimer er ikke en race i sig selv sidst jeg så efter. Alle "menneskeracer," for at blive i denne underlige terminologi, kan være muslimer, med mindre racister blandt muslimer ikke vil tillade dette???

Jeg mener absolut intet racistisk med dette, hvilket man vil se hvis man nærlæser og forstår hvad jeg skriver og mener.

Men hvor er det dog ærgeligt at religion/religiøse tekster misfortolkes/misbruges til at udrydde, nedtrykke og i nogle tilfælde mistænkeligt tæt på hjernevaskelse af befolkningsgrupper rundt om i verden.

Det var ikke iorden i middelalderens kristne korstoge og er ikke iorden i nutidens konflikter. Uanset hvilken religion der (mis)bruges eller beskyldes.

søndag den 29. juni 2014

Aarhus Universitetshospital - med hovedet under armen.

For nyligt blev min kone indkaldt til en indlæggelse i forbindelse med en hjerteundersøgelse.

Brevet kom lørdag, hvor indlæggelsen var førstkommende fredag. Altså seks dage senere.

Vi var noget forundrede, da vi i april i et brev fra samme afdeling fik at vide, at de ikke ville gøre noget før konens andet hospitalforløb, der ikke har noget med hjertet at gøre, var færdig.

Jeg tog derfor om mandagen personligt ned til den sekretær der havde indkaldt hende, for at høre hvorfor der nu uden åbenlys grund skulle inkaldes med meget kort varsel. Man kunne jo tro de lige pludselig havde fundet ud af noget meget alvorligt efter hendes ultralydsundersøgelser i marts måned.

Svarret fra sekretæren var: "Det har vi søreme sendt ud. Jeg kan se det er printet i torsdags. Men det er jo sendt med B-post, så vi er ikke skyld i forsinkelsen."

Til det afvigende svar sagde jeg så: "Når man indkalder folk med under en uges varsel, så nytter det jo ikke noget at man dagen før man sender indkaldelsen sender årsagen til inkaldelsen med B-post. Man skal jo ikke være særligt veluddannet for at regne ud at B-post kommer senere frem og derfor kommer for sent i forhold til den inkaldelse man sender dagen efter."

Det var hun helt uforstående overfor. Det var normal procedure hos dem at sende inkaldelse efter man sender information om at patienten skal indkaldes.

Jeg sagde også at de jo kunne sende det til den digitale postkasse. Dertil var svarret: "Det gør vi ikke her." Sjovt nok sidder der lige uden for døren til sekretærkontoret en seddel på væggen, hvor der står at de sneder post digitalt til patienternes digitale postkasse når de er tilmeldt en sådan via borger.dk

Da jeg ikke kunne trænge igennem hendes forsvarsmur af solid antilogik, bad jeg om at få et udprint af det brev vi skulle have haft inden indkaldelsen.

Torsdag, dagen før indlæggelsen, kommer så det brev der skulle være kommet inden indkaldelsesbrevet.

Jeg kunne kun konkludere, at sekretæren havde dækket over sin egen fejl, da kuverten var datostemplet samme dag som jeg havde været hos hende. Alt tyder på hun havde valgt at stikke mig en løgn for at dække over sin fejl. Det er muligt at brevet har ligget fra torsdag til mandag i postcentralen i Skejby Sygehus, men det finder jeg usandsynligt. Specielt når det er mandag jeg var hos hende og måtte beklage mig over deres mangel på sund fornuft i deres procedurer for indkaldelse og øvrig post til patienterne.

Jeg kan kun frygte hvordan fremtiden bliver i et sundhedsvæsen der skal skære endnu mere ned på service-ressourcerne til patienterne. De kan jo ikke engang for nuværende finde ud af at bruge de digitale hjælpemidler de selv reklamerer med at de bruger.

Jefg kan kun anbefale læserne at holde sig sunde og raske. Det kommer endnu mere end før til at kræve et ekstremt godt helbred og en urealistisk mængde tålnmodighed at blive patient i det danske sundhedsvæsen.